Kanotur 2016

Kanotur 2016

 

Overskrift på turen var ”det var koldt”

 

I kanoturen 2016 deltog Jon, Kim, Pede, Niels, Anders og Birger. Anders var debutant.

Bådenes fordeling var: Jon & Birger, Kim & Niels, Pede og Anders

 

Ruten: Overnatning og start: (lidt højere oppe end 5 på kortet), frokost 1. dag: (lidt højere oppe end 5), 2. overnatning: (Stadig lidt højere end 5), frokost (Mellem 5 og 6), 3. overnatning: 6, slut: 7

 

Vi startede med at overnatte på Holmens Kanolejrplads ved Agunnaryd. Igen kunne vi bare parkere de 2 biler, da Michael ville køre Kim og Birger op til bilerne, når vi lander på Gustavfors. Det var super dejligt at vi alle kunne være med til festen fra starten. Vejret var fint om aftenen. Vi spiste pølser og bøffer. Kim havde glemt soveposen, så han måtte bruge alternativer og frøs ret meget den nat.

 

Ruten var den samme som sidste år. Vi startede oppe fra Agunnarsryd og sejlede ned til en ny plads, som hedder ??????. Der var vi ved 1 tiden. Det viste sig dog at være en lidt dum plads, idet Shelteret var placeret langt fra bålpladsen. Samtidigt havde man placeret bålet og det bord vi spiste ved forkert, således at alt røg fra bålet kom direkte hen til bordet. Anders og Jon var i vandet, på trods af at det var hamrende koldt. Der blev disket op med dejlig mad (pølser og bøffer) og øl/vand og Vin. Der blev dog ikke drukket så meget da vejret ikke var med os. Niels, Pede og Jon sov i deres hængekøjer, Kim havde slået telt op inde i det shelter der var der. Anders og Birger sov bare i shelteret.

 

Vi sejlede videre søndag formiddag i fint vejr. Turen gik først ned langs søen, hvor vi skulle finde det røde hus, hvor åløbet ind mod SAMS startede, derefter var vi ude på et par søer og landede på SAMS ved middagstid. Det meste af pladsen var optaget af en gruppe fædre og deres børn, så vores normale shelter var optaget. Men vi sate os op i nærheden af Valhalla, hvor vi kunne sidde i tørvejr. Samtidigt opdagede vi at et af husene var åbent, så Anders, Kim og Birger kunne sove indendørs. Tror Kim sov godt og varmt den nat.

 

3. dag skulle blive en kort dag, for vi skulle bare ned til Gustavfors, hvor vi ankom omkring 11.30. Vi sejlede meget kort gennem en sø, derefter et åløb, så en lille sø igen og sluttede ved Gustavfors. Kanoerne blev hevet op og gjort klar til afhentning. Kim og Birger kørte med Michael (kanoudlejeren) for at hente bilerne. Turen hjem til Danmark forløb uden problemer, men som sædvanlig skulle vi da lige ind til "Goodisflyget".

 

Igen i år havde vi en god tur, selvom det var koldt det meste af tiden. Tak til alle for at bidrage til at turen blev så god.

 

 

Se flere billeder.