Kanotur 2015

Kanotur 2015

 

I kanoturen 2015 deltog Jon, Kim, Pede, Allan, Lars, Lasse og Birger. Lasse var debutant.

 

Bådenes fordeling var: Jon & Kim, Lars & Lasse, Pede alene og Allan & Birger

 

Ruten: Overnatning og start: (lidt højere oppe end 5 på kortet), frokost 1. dag: (lidt højere oppe end 5), 2. overnatning: (Stadig lidt højere end 5), frokost (Mellem 5 og 6), 3. overnatning: 6, slut: 7

 

Vi startede med at overnatte på Holmens Kanolejrplads ved Agunnaryd, uden at vi først skulle køre den ene bil ned til ankomst stedet. Det var super dejligt at vi alle kunne være med til festen fra starten.

 

Ruten var lidt anderledes og ikke så lang, som vi plejer. Vi startede oppe fra Agunnarsryd og sejlede ned til en ny plads, som hedder ??????. Det viste sig dog at være fyldt så vi sejlede ud på en af øerne, hvor der kun var et bord. Ingen toilet eller rendene vand. Men det var fint, dog lidt koldt. Der blev disket op med dejlig mad og massser af øl/vand og Vin.

 

Vi sejlede videre søndag formiddag i fint vejr. Turen gik først ned langs søen, hvor vi skulle finde det røde hus, hvor åløbet ind mod SAMS startede, derefter var vi ude på et par søer og landede på SAMS om eftermiddagen. Udover os kom der senere nogle unge mennesker.

 

3. dag skulle blive en kort dag, for vi skulle bare ned til Gustavfors, hvor vi planlagde at være omkring middagstid. Vi sejlede gennem en sø, derefter et åløb, så en sø igen og sluttede ved Gustavfors. Kanoerne blev hevet op og gjort klar til afhentning. Kim og Birger kørte med Michael (kanoudlejeren) for at hente bilerne. Turen hjem til Danmark forløb uden problemer, men som sædvanlig skulle vi da lige ind til "Goodisflyget".

 

Igen i år havde vi en fantastisk tur. Tak til alle for at bidrage til at turen blev så god.

 

Se flere billeder.